torsdag den 23. oktober 2008

Beskriv din oplevelse af 23 ting

Så nåede jeg endelig ting 23, den afsluttende opgave i projekt 23 ting. Jeg synes det har været et rigtigt godt projekt. Vi skal selvfølgelig kende til de nye web 2.0 teknologier. Jeg ville helt klart deltage igen, hvis et lignende forløb blev tilbudt. Jeg synes, det har været spændende, lærerigt og sjovt og en smule besværligt til tider. Dels fordi jeg synes det har været svært at finde tid til opgaverne og dels pga. de tekniske forhindringer. Nogle af opgaverne kunne for eksempel ikke laves i It-lab - lidt frustrerende. Hvis der kommer et lignende projekt senere, synes jeg at man skal vælge at gå i dybden med færre ting (man kunne for eksempel godt springe google talk over, når man havde haft Messenger). Men trods besværlighederne synes jeg, at jeg har lært utrolig meget. Tak for, min Google konto og Deezer - Min Google konto synes jeg har været fantastisk - Jeg ved ikke hvordan man kan leve uden at have samlet ting som iGoogle, blogger, Google docs. Jeg tror for øvrigt at Google docs bliver et spændende arbejdsredskab. Deezer - Yes, god musik til at arbejde til, jeg bruger den hele tiden. Nogle ting havde, kendte eller brugte jeg i forvejen f.eks facebook, RSS, Youtube, Wikis (især wikipedia) - men jeg synes alligevel at jeg fik brugt det mere med 23 ting. Personligt synes jeg det har været dejligt at blive introduceret til Podcast og online billedgenerator. Så tak for et spændende projekt.
Ting 23

Ingen kommentarer: